Glemt log på?  

Information

Åbningstider

Vores åbningstider

Mandag - torsdag
6.45 - 17.00

Fredag
6.45 - 16.00

Pædagogik

 

Menneskesyn

Børnehuset bygger på et multikulturelt livssyn.

Dette indebærer, at vi vægter respekt og tolerance over for hinanden højt.

Alle skal føle sig velkomne og trygge. Endvidere bestræber vi os på, at der i huset er en god omgangstone mellem alle (barn/barn – voksen/voksen – barn/voksen).

Det er vigtigt, at alle føler sig set og hørt.

Vi ønsker i samarbejdet med forældrene at fremme barnets individuelle udvikling.

Metoder og læringsmiljø

Vores pædagogiske arbejde er bygget op omkring fem elementer:

  • Mobbekuffert
  • Kaktus
  • Krop og bevægelse
  • Projekter
  • Klodser

I disse elementer indgår kommunens seks læreplanstemaer, som er:

                                                                  *1. Alsidig personlig udvikling

                                                                  *2. Sociale kompetencer

                                                                  *3. Sproglig udvikling

                                                                  *4. Krop og bevægelse

                                                                  *5. Naturen, naturfænomener

                                                                  *6. Kulturelle udtryksformer

                     

Detaljer om de fire elementer som vores pædagogik er bygget op omkring, kan du læse her nedenfor. I parentes er angivet hvilke af ovennævnte temaer, som er i fokus under de enkelte elementer.

Mobbekuffert

Organisationen Red Barnet gennemfører i 2007 det forebyggende antimobbe program ”Fri for Mobberi” i børnehaver og indskoling.

Målet er at skabe en vedvarende, inkluderende kultur børnene imellem.  Projektets ambition er, at gode børnefællesskaber, skabt i børnehavemiljøet, bæres med over i skolemiljøet. Billedligt set kan initiativet beskrives som børn, der blidt puffes og støttes af voksenhånd i ryggen ud over børnehavens rede kant og ind i skolemiljøet med et bagageindhold, der gør barnet klar til at møde den særlige form for sociale kontakt, der findes i klasserummet.

Dette foregår ved, at der løbende holdes børnemøder, hvor børn og voksne taler om, hvordan det går med kammeratskabet og roser og kommentere, hvad der er sket i løbet af ugen (*2 *3). På et børnemøde kan vi f.eks. give hinanden massage, fordi ” Den man rører mobber man ikke”(*2 *4). 

Vi synger også om vores gode venner og leger nogen lege, som også følger med i kufferten (*1 *2 *3 *4).

 Vi har valgt at bruge mandage til disse møder og ekstra fokus på hinanden.

Kaktus

Kaktus er en form for valgsystem, som vi bruger i børnehaven.  Konkret er det en tavle, som ved hjælp af fotografier illustrerer forskellige aktiviteter, som børnene kan vælge at deltage i. Der kan være op til seks forskellige aktiviteter alt efter hvor mange børn, der er på stuen den dag.  Hvert barn har et billede af sig selv, som det sætter ved den aktivitet, det ønsker at lege med, og som er ledigt.  Der kan være fra 2 – 6 børn på hver enkelt aktivitet.  Om morgen, når børnene møder, går de til Kaktus og vælger sig på.  Om eftermiddagen, sætter børnene sig ned, og det er en voksen som hjælper med at styre valget.  Barnets valg bliver registreret, og fra den første dag lærer barnet at vælge i mellem forskellige muligheder og stå fast ved sit valg (*1 *2). Barnet lærer også, at nogle gange må man vælge det næstbedste, hvis det andet er optaget (*1). Samtidig lærer børnene at lege med børn, som de måske ikke plejer at lege med men som har valgt den pågældende aktivitet (*1). Målet er, at motivere barnet til at tage selvstændige beslutninger ud fra mange muligheder.  Barnet kan ændre sit valg i løbet af en kaktustime, men vi prøver at fastholde dem i et stykke tid, når de lige har valgt.  Kaktus betragtes som den frie leg.

Krop og bevægelse:

vores særlige fokus og målsætning

Motorik og rytmikmotorik- og rytmikgrupper, musik, sang, rytme, mimik, kropsfornemmelse, sjov, leg, fællesskab. (*3 *4)

 Ture og trapper

  at komme ud og bruge kroppen, at sanse og opleve. (*1*4*5 *6)

  Afspænding

klassisk musik, afspændingsøvelser I samling, lytte til historier efter frokost, mærke sig selv, ro I krop og sind, tanker der flyder afsted, afslapning og pause” rum”, energi igen.  (*1*3)

Kreative aktiviteter

Sanser, oplevelser, udfordring, fantasi, udtrykke sine indtryk, hygge, tanker, værkstedsområde med spændende materialer. (*1*4)

Projekter og fokus på temaer

 Kroppen, sanser o.l., vi tager højde for krop og bevægelse når vi forbereder vores projekter.

Leg

rolleleg, konstruktionsleg, sangleg, rim og remser.

Trivsel

 psykisk og fysisk velvære, kontrast til de mere stille lege, kendskab til krop og psyke, individ og samspil, glæde, samhørighed, tilknytning, faste aktivitetsgrupper og aktiviteter med mening i.

Projekter

Vi arbejder løbende med forskellige projekter på stuerne.  Projekterne søges udformet således, at de tager hensyn til, hvor børnene er i deres aktuelle udvikling, sammenholdt med vores vurdering af, hvilke udfordringer de nu har brug for. Projekterne kan således relatere sig til både *1-6.

Hvordan projekter?

 Vi vil gerne give børnene oplevelser, der rækker ud over børnehavens rammer, og som kan stimulere deres trang til at udforske den store verden, så den bliver mere nærværende, sammenhængende og meningsfyldt.  Derfor indgår det naturligt, at vi tage på ture og besøger nogle steder, som er relevante i forbindelse med vores projekt. Vi lytter også gerne til børn og forældres forslag til, hvor vi kan tage hen, og hvad/hvem vi kan besøge.

Projekterne startes som regel i efteråret og kan fortsætte frem til foråret. Om sommeren laver vi et fælles projekt, som alle kan være med til uanset, hvornår man har ferie.  Projektets levetid er afhængig af børnenes dynamik og behov for udforskning og udfordringer.  Nogle projekter kan derfor tage kun en uge til ti dage, mens andre forløber op til fire uger eller længere. Vi afslutter de største projekter med at invitere forældre til afslutning, hvor vi viser, hvad vi har lavet i løbet af perioden. Nogle gange har vi lavet boller eller brød, og ofte har vi lavet vores egen sang eller bare øvet en, som er relateret til det emne, vi er i gang med.

Projektets formål:

 At styrke børns oplevelsesglæde!
At give børnene nogle gode og målrettede oplevelser, hvor vi sammen kan fordybe os.
At fremme børns bevidste opmærksomhed!

At udvikle børns medbestemmelse!
At medinddrage børnenes egne ønsker og interesser.
At støtte børnenes egne ideer og forslag til, hvad der skal ske.

Planlægning

Her lægger vi vægt på, at børnene selv aktivt deltager i planlægningen. Det betyder naturligvis ikke, at vi voksne ikke selv har nogle forslag til, hvad der skal ske, men vi prøver at lægge omstændighederne til rette, således at vi lytter til børnenes forslag og forsøger at realisere deres ideer.

Eksempel

 Vi vil give jer et eksempel på et projekt, vi har lavet i 2013 i børnehaven.

Begge stuer gik samtidig i gang med et projekt om sanserne (*1).  Vi startede med til samling at fortælle børnene om vores kommende projekt, og diskuterede med dem hvad sanser er for noget. (*1*2*3)

Derefter kunne vi gå i gang med at planlægge vores projekt. Det blev til fire ugers forløb, hvor vi inddrog forældre hvor nogen var med på vores ture, mens andre kom her i børnehaven og lavede forskellige smoothies til os hvor vi fik brugt vores smags sans! (*1*3)

 Vi tog en tur til Zoo, hvor vi lugtede til nogle forskellige dyr, og i Søndermarken hvor vi brugte vores høresans ved at lytte til de forskellige lyde omkring os. (*1*2*3*4*5 *6)

 I børnehaven smagte vi på nogle forskellige ting, hvor vi havde bundet for øjnene og skulle gætte os frem til hvad det var som vi smagte på.  Det samme gjorde vi med vores lygtesans, vi havde bundet for øjnene og skulle til at finde ud af hvad det var som vi lugtede/duftede til. (*1*2*3)

  Vi valgte tre sange omkring sanserne som vi øvede i de fire uger mens vi lavede vores projekt.  (*1*2*3*4)

Dette var et rigtig godt projekt, hvor både børn og voksne fik en hel del ud af.

Vores dag:

Vores dag er bygget op omkring en ensartet struktur, som skaber genkendelighed og tryghed for barnet. 

Dagen ser således ud:

08:00-09:15                  Kaktus

09:15-09:30                  Oprydning

09:30-10:00                  Samling

10:00-11:00                   Pædagogisk time

11:00-11:30                   W/c vask hænder, kigge i bøger/dække bord

11:30-12:30                   Frokost/lytte til historie, hvile

12:30-14:30                  Legeplads

14:30-15:00                  W/c vaske hænder- frugt (om fredagen boller)

15:00-                           lukketid Kaktus

                  

Dokumentation

Vi ønsker, via dokumentation, at synliggøre vores dagligdag og de værdier, som repræsenterer børnehaven, overfor børn, forældre og andre interessenter. Ligeledes er det via dokumentation, at vi evaluerer og udvikler vores pædagogik. Det er derfor af afgørende betydning, at dokumentation bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde i vores børnehus, ligesom det er afgørende, at dette bliver synligt på flere niveauer af børnehavens virke. Det være sig virksomhedsplan, læreplan, fotodokumentation af aktiviteter når vi laver projekter og beskrivelse af dagens gang i vores bog som ligger fremme. Forældre kan også gå ind på vores hjemmeside og læse om og se billeder fra vores arbejde her i børnehuset.

Pejlemerker

Netværket Flora

Tante Olgas Børnehus

Læreplaner

Pejlemærker

Pædagogisk intro

Sangbog

Sangbog

Side 2 ud af 3